Af Pia Olsen/Citat

Motionscentre og yogaskoler landet over melder om stigende interesse for den ældgamle motionsform. Især den fysisk krævende Astanga yoga er blevet populær, for den giver hurtige resultater.
”For fem år siden, da vi startede, var yoga for hippier. I dag er det næsten blevet en massesport. Og elevtallet er fortsat stigende,” siger daglig leder af Astanga yoga skolen, Jens Bache.
Også i fitnesscentrene har man taget den populære motionsform til sig, her går den under navnet power yoga eller yoga fitness og er ofte en kombination af Astanga yoga og meditation.
”Yoga var næsten ukendt for fem år siden. I dag udgør yoga-eleverne 15% af vores kunder,” siger centerkoordinator Daniel Mark Olsen fra Hard Work Centret på Frederikssundsvej.
Og det er forståeligt nok, at Astanga yogaen har vundet terræn. For hvem vil ikke gerne have en krop som Madonna og en indre ro som Dalai Lama? Men mange får skader af den hårde Astanga yoga og dem møder kiropraktor Hans Østergaard med jævne mellemrum i sin konsultation.
”En typisk yogaskade kommer af at stå på hovedet. Nakkehvirvlerne bliver overbelastede, og man får en diskusprolaps i nakken. Lændehvirvlerne er designet til at bære og får støtte af hofter og ben. De er 3-4 gange større end nakkehvirvlerne, som primært er designet til bevægelse,” siger kiropraktor Hans Østergaard.
Yoga lærer Louise Fjendbo Jørgensen er klar over, at yoga kan give skader, hvis man ikke får præcis instruktion.
”Læreren skal hele tiden være opmærksom og rette eleverne, så de gør øvelsen rigtigt. Mange tror, at hovedstand handler om at stå med vægten på hovedet. Det er ikke rigtigt. Du skal kunne stå udelukkende på dine arme og det kræver teknik og muskler. Derfor er hovedstand absolut ikke en begynderøvelse. I stedet råder jeg til, at man hænger. Det giver et godt stræk i ryggen og man får hvirvlet ilt og næring rundt i kroppen.” siger Louise Fjendbo Jørgensen, der har yogaskolen Yoga Living.
Mindre ekstreme øvelser end hovedstand kan også give skader, hvis man udøver dem forkert.
”Øvelser, hvor ryggen bukkes sammen, kan også give skader. Kommer man helt ud i yderpositioner, hvor man ikke længere har kontrol over musklerne, belaster man sine led helt forkert. Desværre har de fleste folk en dårlig kropsfornemmelse, så de mærker ikke, når al vægten er i ledene og ikke i musklerne. På et hold vil man typisk forsøge at være lige så smidig som sin sidemand, og så overskrider man nemt sine egne grænser. Man skal lytte til sin krop og huske, at alle mennesker er forskellige.” siger kiropraktor Hans Østergaard.
De fleste af os tilbringer alt for mange timer dagligt på en kontorstol i samme stilling. Det gør os slappe.
”Man skal starte på et niveau, der passer til ens form og langsomt opbygge en muskelstyrke, så man har kontrol over øvelserne. Hvis man laver foroverbøjninger er det vigtig at spænde i mavemusklerne så man ikke kollapser i ryggen. Det kræver koncentration at holde styr på sine muskler og derfor skal yoga også foregå i et roligt tempo. Det glemmer mange instruktører,” siger yogalærer Louise Fjendbo Jørgensen.
Det må godt kunne mærkes, at man arbejder med sin krop, men det må ikke gøre ondt i leddene.
”Det kan være svært at skelne mellem god og dårlig smerte, men en tommelfingerregel er, at den gode smerte giver en behagelig varm fornemmelse i musklerne. Den dårlige smerte giver en skarp og skærende fornemmelse,” siger Hans Østergaard.
Det farligste man kan gøre er dog helt at lade være med at bevæge sig, understreger yoga læren.
”I modsætning til alle andre idrætsformer handler yoga om meget mere end at få større muskler. Yogaøvelser tager først og fremmest udgangspunkt i at styrke og smidiggøre ryggen. Derudover renser yoga de indre organer, styrker musklerne, transporterer ilt rundt i kroppen, smører leddene, så man ikke får gigt, stabiliserer stofskiftet og hormonbalancen. Det er livsnødvendigt at bevæge sig og yoga med en dygtig lærer er den sundeste form for motion man kan lave. Så derfor: Vær kritisk, når du vælger yoga instruktør. Spørg hvor lang hendes/ hans uddannelse er. Og lyt til din krop – og kom så i gang,” lyder rådet fra Louise Fjendbo Jørgensen.

Forslag til boks:
Det kan du selv gøre:

- Træk altid maven ind når du bruger din ryg i foroverbøjninger, hvad enten det er når du støvsuger eller laver yoga
- Brug hjælpemidler når du laver yoga. Din lærer bør bruge dem i undervisningen og kunne se hvornår du har brug for dem.
- Det er ok at kunne mærke at man bruger sine muskler eller strækker dem, men du skal ikke få ondt i leddene af yoga. Lær at mærke forskel.
- Yoga handler mere end nogen anden sportsgren om opmærksomhed på alt hvad du gør – både til yoga og uden for klassen.
- Yoga handler ikke om at slappe af mens man strækker. Du skal altid bruge dine muskler, så du ikke kollapser.

Af Pia Olsen/Citat.

Ude og Hjemme, Familiejournalen, Se & Hør og Vi Unge – er alle gamle velkendte brands, der 10. sidste år fik nye omgivelser. De flyttede nemlig ud i det 28.000 kvm. store Aller Domicil på Havneholmen i København. De 550 mennesker skulle flytte arbejdsplads uden at overskride en eneste deadline.

”Vi vidste, at det var en proces, der kun kunne lykkes, hvis alt var nøje planlagt,” siger økonomidirektør Lasse Bjerggaard, der har været en af drivkræfterne bag flytningen.

Da medarbejderne fik besked på, at flytningen skulle foregå over en weekend, og at alt ville være oppe at køre, når de mødte på arbejdet, var mange skeptiske.

”Jeg må ærligt indrømme, at da vi fik besked om, at vi skulle gå hjem fra det gamle kontor om fredagen, og mandag morgen møde på det nye kontor, hvor alt ville fungere, så troede jeg ikke på det. Jeg regnede med, at det ville være kaos,” siger sikkerhedsrepræsentant Jørgen Sander, som til daglig arbejder, som layouter på Se & Hør.

Men det lykkedes. Alt var virkelig klappet og klart til produktion, mandag morgen.

”Jeg måbede simpelthen. Det var meget imponerende. Vi skulle bare pakke vores fire flyttekasser ud igen, og så kørte det hele videre,” siger Jørgen Sander.

Medarbejderne var med i planlægningen
Ambitionen var, at medarbejderne skulle flytte både fysisk og mentalt. Og derfor fik de i vid udstrækning mulighed for at præge både selve flytningen, og den nye arbejdsplads.

”Vi nedsatte en række fokusgrupper, hvor medarbejderne selv skulle komme med løsninger og ønsker. Eksempelvis havde vi fokusgrupper om lyset i forhold til grafikere og layoutere, og om den personlige arbejdsplads. Her skulle medarbejderne blive enige om blandt andet borde, stole, skærme og reoler. Det er jo deres arbejdsplads, så det skal fungere for dem,” siger Lasse Bjerggaard, der oplevede, at medarbejderne gik ind i arbejdet med stort engagement. Også selvom de ikke altid fik deres vilje.

”Det var jo ikke altid, at de kunne blive enige i fokusgrupperne, og så måtte det afgøres på demokratisk vis. Det tror jeg, var en sund proces også selvom, der naturligvis var folk, som var utilfredse ind imellem,” konstaterer han.

Nedbryde barrierer
En af de største forandringer for medarbejderne har været at flytte fra små individuelle kontorer til storkontor. Fra ledelsens side var det et meget bevidst valg. De ønskede at tilføre firmaet ny dynamik. I det nye hus sidder der i dag annonce-folk, it-folk og journalister side om side.

”Vi ønskede, at nedbryde barriererne imellem de forskellige områder. Medarbejderne på redaktionerne skulle kende dem i it-afdelingen, så de ikke bare er de ”IT-nørder”, der ikke kan få tingene til at virke. Vi tror, at det vil lette arbejdsgangen væsentligt og samtidig gøre arbejdspladsen mere interessant,” siger Lasse Bjerggaard, der også selv har fået nye vilkår.

”Jeg har et lille kontor men med glas ude til gangen, så jeg har visuel kontakt med kollegerne. Jeg har egentlig altid været chef med åben dør, men jeg kan mærke, at medarbejderne nu føler, det er nemmere at henvende sig til mig,” siger han.

Hver sin kultur
I dag har folk lært hinanden at kende på tværs af fag og redaktioner, og det har gjort arbejdspladsen sjovere og bedre. Men i starten skabte det usikkerhed.

”Før i tiden gik man ikke bare ind på hinandens redaktioner. Vi var jo konkurrenter, og de andre skulle jo ikke nødvendigvis se, hvad vi sad med. Samtidig havde hver redaktion sin kultur. I den nye bygning er vi blevet tvunget til at åbne os op mod omverdenen,” siger Jørgen Sander.

Redaktionerne har måttet lave regler og udvikle etikker, som ikke var nødvendige før, da man bare kunne lukke døren.

”Vi har snakket sammen og aftalt, at de sidste par dage op til deadline, der smutter man ikke lige over til sin kollega på Billedbladet for at få en sludder. Og ser man en kendt person i receptionen, som skal interviewes af et andet blad, så holder man fingrene væk – det er deres, og vi må finde vores egen,” forklarer Jørgen Sander, der ved nærmere eftertanke også tror, at den slags interview måske i højere grad foretages ude i byen end tidligere.

Fire hyldemeter per medarbejder
En stor opgave i forbindelse med flytningen har været oprydning. I det nye domicil er der nemlig langt mindre arkiv plads end i de gamle kontorer.

”Vi besluttede, at hver medarbejder fik fire hyldemeter. Og for at få dem til at overholde det, fik de kun udleveret fire flyttekasser. Flyttefolkene fik besked på, at de kun måtte tage de autoriserede kasser med. Så det var en meget kontrolleret proces,” siger Lasse Bjerggaard.

I starten overhørte medarbejderne budskabet om at rydde op. Men som tiden nærmede sig, gik sagens alvor op for dem.

”Vi kørte simpelthen store grønne affaldscontainere op på gangene og holdt oprydningsdage kontor for kontor,” fortæller Lasse, der også fandt masser i sin egen reol, som han ikke havde brug for mere.

”Gamle lærebøger og introduktioner til wordperfekt, det er jo altså ikke lige noget, man får brug for mere,” siger han med et smil.

Hvad arkiv angår så har medarbejderne alle moderne faciliteter til deres rådighed, så de kan scanne ind og digitalisere.

Nye tider
Postbuddet, der før gik fra kontor til kontor med dagens post, er ikke flyttet med i det nye domicil. I dag må alle medarbejdere selv hente deres post i et centralt dueslag, der er på hver etage.

”Vi ønskede mere mobilitet i virksomheden, og dueslaget er et led i den strategi. Vi bevæger os alle sammen mere rundt i virksomheden end tidligere,” siger Lasse Bjerggaard.

Små hyggelige kontorer med nips og minder fra alverdens oplevelser, er også fortid.

”I starten var det svært at forestille sig, at man ikke havde sit eget kontor med et personligt præg. Og jeg tror, at en del medarbejdere stadig kan savne det. Vi har mistet noget i forbindelse med flytningen, og fået noget andet i stedet. For mit eget vedkommende er fordelene større end ulemperne. Vi har byen mest pragtfulde udsigt, og jeg er stolt af at arbejde i denne her bygning. Den er jo fantastisk,” siger Jørgen Sander.

Gode råd til flytteprocessen:
-Få medarbejderne med i processen, så hurtigt som muligt. Det er deres arbejdsplads og derfor vigtigt, at de bliver glade for den.
-Indfør 100 brok-fri dage, lige efter indflytningen. Det tager tid at komme helt i orden og der vil altid være behov for små justeringer i tiden efter flytningen. Det er vigtigt, at medarbejderne er indstillet på det og at der ikke udvikler en ’brokkekultur’.
-Systematiser kritik og forbedringsønsker. Hver afdeling skulle aflevere en samlet liste med forslag til forbedringer, der dækkede alle medarbejdernes ønsker. Således blev det et fællesprojekt at få bragt alt i orden.
-Brug flytningen som en lejlighed til at foretage forandringer, og dermed tilføre virksomheden ny dynamik.