Yoga er ikke længere kun for flippere, det er blevet en folkesport. Men den hårde Astanga yoga giver mange skader, for den er ikke velegnet til alle.

Af Pia Olsen/Citat

Motionscentre og yogaskoler landet over melder om stigende interesse for den ældgamle motionsform. Især den fysisk krævende Astanga yoga er blevet populær, for den giver hurtige resultater.
”For fem år siden, da vi startede, var yoga for hippier. I dag er det næsten blevet en massesport. Og elevtallet er fortsat stigende,” siger daglig leder af Astanga yoga skolen, Jens Bache.
Også i fitnesscentrene har man taget den populære motionsform til sig, her går den under navnet power yoga eller yoga fitness og er ofte en kombination af Astanga yoga og meditation.
”Yoga var næsten ukendt for fem år siden. I dag udgør yoga-eleverne 15% af vores kunder,” siger centerkoordinator Daniel Mark Olsen fra Hard Work Centret på Frederikssundsvej.
Og det er forståeligt nok, at Astanga yogaen har vundet terræn. For hvem vil ikke gerne have en krop som Madonna og en indre ro som Dalai Lama? Men mange får skader af den hårde Astanga yoga og dem møder kiropraktor Hans Østergaard med jævne mellemrum i sin konsultation.
”En typisk yogaskade kommer af at stå på hovedet. Nakkehvirvlerne bliver overbelastede, og man får en diskusprolaps i nakken. Lændehvirvlerne er designet til at bære og får støtte af hofter og ben. De er 3-4 gange større end nakkehvirvlerne, som primært er designet til bevægelse,” siger kiropraktor Hans Østergaard.
Yoga lærer Louise Fjendbo Jørgensen er klar over, at yoga kan give skader, hvis man ikke får præcis instruktion.
”Læreren skal hele tiden være opmærksom og rette eleverne, så de gør øvelsen rigtigt. Mange tror, at hovedstand handler om at stå med vægten på hovedet. Det er ikke rigtigt. Du skal kunne stå udelukkende på dine arme og det kræver teknik og muskler. Derfor er hovedstand absolut ikke en begynderøvelse. I stedet råder jeg til, at man hænger. Det giver et godt stræk i ryggen og man får hvirvlet ilt og næring rundt i kroppen.” siger Louise Fjendbo Jørgensen, der har yogaskolen Yoga Living.

Mindre ekstreme øvelser end hovedstand kan også give skader, hvis man udøver dem forkert.

”Øvelser, hvor ryggen bukkes sammen, kan også give skader. Kommer man helt ud i yderpositioner, hvor man ikke længere har kontrol over musklerne, belaster man sine led helt forkert. Desværre har de fleste folk en dårlig kropsfornemmelse, så de mærker ikke, når al vægten er i ledene og ikke i musklerne. På et hold vil man typisk forsøge at være lige så smidig som sin sidemand, og så overskrider man nemt sine egne grænser. Man skal lytte til sin krop og huske, at alle mennesker er forskellige.” siger kiropraktor Hans Østergaard.
De fleste af os tilbringer alt for mange timer dagligt på en kontorstol i samme stilling. Det gør os slappe.
”Man skal starte på et niveau, der passer til ens form og langsomt opbygge en muskelstyrke, så man har kontrol over øvelserne. Hvis man laver foroverbøjninger er det vigtig at spænde i mavemusklerne så man ikke kollapser i ryggen. Det kræver koncentration at holde styr på sine muskler og derfor skal yoga også foregå i et roligt tempo. Det glemmer mange instruktører,” siger yogalærer Louise Fjendbo Jørgensen.

Det må godt kunne mærkes, at man arbejder med sin krop, men det må ikke gøre ondt i leddene.

”Det kan være svært at skelne mellem god og dårlig smerte, men en tommelfingerregel er, at den gode smerte giver en behagelig varm fornemmelse i musklerne. Den dårlige smerte giver en skarp og skærende fornemmelse,” siger Hans Østergaard.
Det farligste man kan gøre er dog helt at lade være med at bevæge sig, understreger yoga læren.
”I modsætning til alle andre idrætsformer handler yoga om meget mere end at få større muskler. Yogaøvelser tager først og fremmest udgangspunkt i at styrke og smidiggøre ryggen. Derudover renser yoga de indre organer, styrker musklerne, transporterer ilt rundt i kroppen, smører leddene, så man ikke får gigt, stabiliserer stofskiftet og hormonbalancen. Det er livsnødvendigt at bevæge sig og yoga med en dygtig lærer er den sundeste form for motion man kan lave. Så derfor: Vær kritisk, når du vælger yoga instruktør. Spørg hvor lang hendes/ hans uddannelse er. Og lyt til din krop – og kom så i gang,” lyder rådet fra Louise Fjendbo Jørgensen.

Det kan du selv gøre:

  • Træk altid maven ind når du bruger din ryg i foroverbøjninger, hvad enten det er når du støvsuger eller laver yoga
  • Brug hjælpemidler når du laver yoga. Din lærer bør bruge dem i undervisningen og kunne se hvornår du har brug for dem.
  • Det er ok at kunne mærke at man bruger sine muskler eller strækker dem, men du skal ikke få ondt i leddene af yoga. Lær at mærke forskel.
  • Yoga handler mere end nogen anden sportsgren om opmærksomhed på alt hvad du gør – både til yoga og uden for klassen.
  • Yoga handler ikke om at slappe af mens man strækker. Du skal altid bruge dine muskler, så du ikke kollapser.