Min bog “Mor uden far” udkommer 14. juni. Læs om den her:

Bogen Mor uden far, handler om at træffe et af livets helt store valg, nemlig at blive mor – alene, uden en far. Et stigende antal kvinder vælger nemlig at indstille en årelang jagt på en partner og får istedet barn alene ved hjælp af en anonym eller kendt donor.
I bogen Mor uden far fortæller 8 kvinder om deres vej frem imod beslutningen om at få barn alene. Kvindernes historier er vidt forskellige og det er årsagerne til deres valg også: Bristet kærlighed, årelang fertilitetsbehandling og uheld i parforhold er blot nogle af årsagerne. I bogen fortæller kvinderne uden omsvøb om udfordringerne ved at være alene om alt. Alene med følelserne, ansvaret og forsørger rollen. Men de fortæller også om at finde en lykke, som ikke inkluderer en mand, og om kærligheden til børnene og livet med små buttede barnehænder, der søger efter mor….og om den frihed det er, kun at være en om at bestemme.
Fælles for kvinderne er en erkendelse af at lykken faktisk fandtes, på den anden side af drømmen om ’far, mor og børn’

Titel: Mor uden far
Forfatter: Pia Olsen
Forlag: LIVA
Pris: 249 kr.